Posted

Klubbens søndagstilbud til medlemmer og ikke-medlemmer er i gang.

Tilbuddet kører nu året rundt med fokus på Copenhagen Marathon i foråret og Copenhagen Half Marathon i efteråret. Men vi tilrettelægger distancerne således, at man sagtens kan træne til et halvt marathon i foråret og et helt marathon i efteråret. Der er pacere, der leder rundt på ruten og holder gruppens pace.

Husk at denne form for træning er distancetræning med fokus udholdenhed og lav intensitet. Du bør ikke løbe hurtigere end at du kan snakke undervejs eller holde pulsen i ca. 75% af din maks. puls. Vi træner kroppens evne til at omsætte fedt til energi i stedet for fra kulhydrater. Da kulhydrater ‘dør’ ud over tid, er det vigtigt at træne dette ved være i gang i længere tid. Det er vigtigt at have fokus på dette, hvis man træner op til halv eller hel marathon.

Der lægges ruter op i løbet af ugen på Facebooksiden:https://www.facebook.com/groups/www.sparta.dk/

Vi må nu være op til 50 personer på samme hold, men der skal holdes god afstand på minimum 2 meter til nærmeste løber.

Det er mindst lige så vigtigt at vi også holder rigtig god afstand til forbipasserende.

De forskellige pace-grupper mødes alle ved og omkring Gunnar Nu Hansens Plads med god afstand.

Holdene løber fra kl. 9:00, men med 2 minutters mellemrum af hensyn til afstand til hinanden.

Kom frisk 🙂