Posted

Vi inviterer til deltagelse i Nike marathontests. Test 1 afvikles 21. januar, Test 2 25. februar og Test 3 18. marts (25 km). Test 4 afvikles 22. april, og her er distancen 21,1 km.

Du kan tilmelde dig på følgende måder:

ON-line:
Du skal sende en mail til [email protected] (angiv dit medlemsnummer), hvorefter du får tilsendt et link, så du selv kan tilmelde dig. Når du er tilmeldt online, får du inden løbet tilsendt et startkort elektronisk med dit startnummer. Startkortet skal du medbringe til nummerafhentningen i Sparta Hallen på løbsdagen fra kl. 8.00.

På Løbskontoret:
Du kan også vælge at hente et startnummer udleveret på Løbskontoret i åbningstiden. Du skal opgive navn og medlemsnummer.

På dagen
Du kan selvfølgelig stadigvæk tilmelde dig på løbsdagen på den sædvanlige måde – dog vil vi anbefale, at du hjemmefra tilmelder dig online, så du undgår kø.

Vær opmærksom på, at du skal bruge samme startnummer til alle Testløbene.