Posted

Holdet hedder Team A-Team og er for alle. Det kan være dig, som ønsker at fortsætte fra nybegynderholdet. Dig, der vil forbedre distance eller tempo.

Vi har tæt samarbejde med Sparta Team ”Os i nr. 6”, Team Seksløberne, Team Seksenhalv, Team Øbro og nybegynderholdet.

Har du aldrig løbet længere end 5 km. Så giv besked, og vi sørger for at du bliver fulgt hjem. Ingen løber alene hjem, med mindre det er aftalt inden træning. Det er normalt at springe fra under turen, hvis der et behov for at imødekomme sine behov. Der skal blot gives besked inden træningen starter.

Vi vil indimellem teste formen, hvor vi varmer op og løber 5000 m uden pause i forhøjet tempo hele vejen.

Har du et mål, som kan være distance, forbedre tiden, en halvmaraton eller andre mål, der relaterer sig til løb, så fortæl
det. Trænerne hjælper dig med at nå dit mål.