Posted

Spartas mangeårige medlem og ildsjæl, Jes Schmidt, er gået bort i en alder af 70 år. Niels Jørgen Holdt mindes Jes, der igennem årene lagde et stort engagement i Sparta.

 

Mindeord ved Niels Jørgen Holdt, tidligere formand i Sparta

Vores mangeårige medlem, Jes Schmidt, er død. Og det giver mig anledning til at tænke over, hvad Jes har betydet for Sparta og for mig selv.

Jeg kan ikke huske mit første møde med Jes. Men lige pludselig bliver han synlig og sad i bestyrelsen som ivrig motionist. Men det var åbenbart for lidt for Jes, og han påtog sig flere og flere opgaver.

Han overlæssede sin bil med vanddunke og kørte i mange år vand til løberne til fællestræningen til maraton. Jes deltog også selv i løbene, og hans bedste tid på maraton er fra Berlin 1997 med tiden 3 timer og 3 minutter.

Senere blev Jes mere interesseret i baneatletik, og begge hans piger begyndte til atletik – eller var det omvendt. I hvert fald blev Jes en fast hjælper til alle vores stævner og tog også en dommeruddannelse. Han forestod indmarchen til skole OL og hjalp med afviklingen på stadion. Interessen for atletik var så stor, at Jes sammen med Richard Hjortebjerg rejste til EM i både Amsterdam og Berlin.

Jes brugte meget tid i Sparta, men på trods af det havde han som læge en fornem karriere i hospitalsvæsenet. Da det stoppede, blev der mere tid til at arbejde i Sparta, og Jes lagde sine mange timer i Sparta på mange forskellige områder.

Han var med i renoveringen af Sparta Hallen. Han hjalp ved alle vores løb med opstilling flere dage i forvejen, når vi havde expoer i hallen. Eller som værdifuld hjælper i målområdet ved de store løb og bagefter med oprydning i flere dage. Han var fast truckfører på vores eltruck, selvom flere af mine folk synets, at det gik lige lovligt hurtigt eller usikkert for sig.

Da han først var kommet ind i vores event-team, tror jeg ikke, at han missede et eneste løb. Jes flyttede en del, og på et tidspunkt købte han en scooter for lettere at kunne komme til Sparta. Scooteren blev brug som frontcykel til DHL Stafetten, og det var tydeligt, at Jes nød at køre foran feltet og dytte alle folk væk fra det grønne tæppe.

Jes var i mange år deltager på Sparta-turene til La Santa og fulgte levende med, når vi andre deltog i løbeugen. Sidst på dagen var der altid tennis-tid efterfulgt af hyggestund, når der var Happy Hour i Sportsbaren. Et resultat af La Santa-turene blev opbygningen af vores Sparta lægeteam, som vi i dag er meget stolte over. Jes blev med sin lægefaglige tyngde inspirator og vejleder for den unge læge, som påtog sig opgaven.

En af mine største oplevelser var vores cykeltur til Paris med en Sparta-gruppe i 2012. Jes var ide-manden og den gennemgående figur på hele turen. Det var lige fra vinterens kolde træningsture til den daglige aftensamling, når vi havde gennemført dagens etape. Hver aften blev der uddelt en dagens Kaj – et kvajeslips. En aften fik jeg selv det slips. Årsagen var, at jeg sammen med vores cykelmekaniker havde sat fart på cyklen og var kørt fra vores gruppe. Et er, at jeg fik dette slips, men det var ordene og tonen, som Jes brugte ved uddelingen af slipset, som ikke var sjov, når jeg tænker over, hvor venlig han normalt var. En af Jes’ gode kammerater var også med på Paris-turen, og de to havde fundet ud af, at jeg skulle have Gerlev-prisen. Den fik jeg også, og det er jeg dem taknemmelig for.

I forbindelse med Havneløbet i 2017 var der skybrud, og jeg væltede og flækkede lårknoglen. Jeg blev opereret om aftenen – dagen før, at jeg skulle til bryllup hos vores løbschef Lars og min kones datter Tine i Grundtvigskirken. Det blev i kørestol, og Jes lovede at komme og hjælpe mig til kirken. Men at skubbe en kørestol fra Bispebjerg Hospital helt op til Grundtvigskirken var en sej opgave, og Jes sad drivvåd under hele vielsen. Den opgave klarede han. Men en måned senere var han magtesløs over for en opgave, han fik under et løb.

Da Copenhagen Half Marathon druknede i lyn torden, hagl og en flod ned ad Øster Allé, blev løbet afbrudt, fordi det var for farligt at samle så mange mennesker ved målet med risiko for, at uvejret vendte tilbage. Jes og Jan blev derfor sendt ned ad Øster Allé for at standse løberne i at nå frem til målet. Nu skinnede solen, vandet løb ned ad gaden, og ingen af de våde løbere ønskede at blive standset så tæt på målet. Det var en håbløs opgave, Jes havde fået, og heldigvis, kan man næsten sige, lykkedes det ikke. Alle løbere kom i mål og kunne vandre ind i Fælledparken efter deres tøj. Det løb var en oplevelse, vi aldrig glemmer. Derefter havde Jes og mit team mudderarbejde resten af ugen.

Jes holdt sin 70 års-fødselsdag i august 2020, og den blev selvfølgelig holdt på en restaurant med udsigt til Østerbro stadion. Min gave til Jes var en frokost på Søllerød kro, og endnu en gang kom der skybrud. Vandet stod op i kælderen i Sparta, og jeg blev ringet op flere gange for at vejlede om løsninger for at begrænse oversvømmelserne. Jes sagde under frokosten: ”Kan du huske, da det store skybrud var der, og vi måtte bygge nye vægge i kælderen?”. Jeg havde glemt, at han også var med til den del af arbejdet omkring Sparta.

Sidenhen blev det til telefonisk kontakt med Jes. Det var altid interessant, fordi han havde en meget bred interesse og en rigtig god hukommelse. Dagens avis var et vigtigt input fra verdenen for Jes.

Min kone og jeg har mistet en god ven, og Sparta har mistet et medlem, som ydede en helt utrolig indsats for at få klubben til at fungere. Jes havde en ro og en venlighed og var så behagelig at arbejde sammen med, at jeg vil mindes årene med Jes med stor glæde.