SPARTA Walk er Spartas motionstilbud til alle, som gerne vil gå. Holdet træner mandag og onsdag kl. 17:30.
Vi starter og slutter i Idrætshuset, Gunnar Nu Hansens plads, 2100 København Ø. Holdet går ikke en bestemt distance, men en bestemt tid. Mandage og onsdage går holdet i 60 min. Holdet deler sig i grupper, tilpasset gruppens ønsker om tempo.
SPARTA Walk tilbyder walk træning, som de fleste kan have glæde af, uanset kondition og fysisk form i øvrigt og er helt fokuseret på, at alle kan være med. Holdet deltager i flere walk events – bla. Copenhagen Men's og Copenhagen Women's Walk samt naturligvis DHL stafetten. Når vi deltager i disse events, går trænerne naturligvis i front. Holdet har en stærk feel-good profil, og et stort fokus på det sociale.
SPARTA Walk er Københavns hyggeligste walkere.

8-10 min/km
Mandag og onsdag 17:30
Bente Frøkjær
Bente har været medlem af SPARTA siden 1990 og har i perioden 2002-2013 været træner for Team Talenterne. Hun er træner på Begynderholdet, som hun tog initiativ til at starte i 2009, og hjælpetræner på Team Øbro, som hun var med til at starte i 2015. Hun er desuden træner på lørdagens marathontræning. Bente har gennemgået træneruddannelse i såvel DAF som Sparta regi. Bente har løbet mange maraton, et utal af halvmaraton og andre (kortere) løb.
Se holdets træningsplan her
Følg holdet på facebook: Sparta Walk.