Start dagen på den absolut bedste måde.
Uanset om du lige skal have rystet benene fra en tidligere træning, gerne vil brænde lidt kalorier af eller bare have lidt ekstra kilometer og stadig gerne vil være frisk til enten en senere træning eller til dagen efter, så er Sparta Early Runners lige noget for dig.
Vi løber som minimum 5 km, dog max. 1 time hver onsdag og fredag morgen med start fra Spartas klubhus kl. 6:30. Om tirsdagen er vi kun på stadion, hvor vi løber baneintervaller.
Huset bliver åbnet kl. 6:15, så der vil være mulighed for at klæde om og stille sine ting.

Vi følges ad de første kilometer og derefter dels der op i tempo og distance - afhængig af hvem der dukker op.

Vi staser på at have en kop kaffe klar til dig efter træningen og der vil være mulighed for at bade, så man kan møde frisk på jobbet.

Hvis du har en Spartatrøje, vil vi opfordre dig til at løbe i den, da vi gerne vil reklamere for vores nye morgenhold.

Covid-19: Holdet mødes hver gang foran Spartas klubhus. Opbevaring og omklædning i klubhuset. Husk at holde afstand til hinanden!

4:30 - 7:30
Tirsdag , onsdag og fredag kl. 6:30 (Mødested: Foran Spartas klubhus)
Vanessa Suhr Diaz
Vanessa har været aktiv løber og medlem af Sparta i 21 år og har lige fra start været involveret i mange af de sociale tiltag der er i klubben - hun kan simpelthen ikke lade være. For hun brænder for at kombinerer passion for løb med socialt samvær. "Det er jo derfor jeg er medlem af en løbeklub og ikke bare løber for mig selv. At kunne forene løbere på tværs af de andre hold er fantastisk og det er lige præcis det vi gør på Early Run: tilbyder tempo grupper for alle. Så de "hurtige" lærer de "langsommere" at kende. Det er det bedste! Det giver mig energi at dele glæden ved løb med andre. For mig skal det være sjovt at løbe....også når det gør ondt under intervallerne. Jeg tror aldrig jeg har fortrudt et træningspas".
Kjeld Adam
Kjeld er træner på Team Early Run, og har løbet i Sparta siden 2015. Inspirationen til at begynde at løbe fik han, da han i 2013 heppede på en veninde til Copenhagen Marathon. Han trænede sig det følgende år op til at deltage og gennemføre Copenhagen Marathon 2014. Sidenhen har han deltaget i en række maraton og kortere løb, og har hele tiden forbedret sin udvikling som løber. Han sætter pris på at kunne bruge sine erfaringer til også at motivere andre løbere til at udnytte deres potentiale bedst muligt.
Pia Chanette Jensen
Pia har løbet i Sparta i 7 år. Hendes yndlings distance er 1/2 maraton men hun har også løbet 5 maraton i sin tid i Sparta. Pia løber med på TER og Sparta trail og ultra og er træner på Early Run Tracks om tirsdagen sammen med Vanessa. Pia læser til fys, og er færdig til januar 2022. Hun er rigtig glad for det sammenhold der er i klubben og synes det er fantastisk når løb, gode mennesker og hygge går op i en højere enhed. Pia er desuden hjælpetræner ved Core træningen.
Mikaela Gudkov
Mikaela har været løber, siden hun var 13. Mikaela er uddannet fysioterapeut og medlem af Sparta siden 1995, dog med en pause. Mikaela har løbet flere ultraløb, Marathon samt kortere distancer. Samt flere løberejser. For Mikaela skal løb. Være lystbetonet og ikke en pligt. Der lægges vægt på glæden ved at løbe, sammenhold og gode oplevelser i naturen.
Se holdets træningsplan her
https://www.facebook.com/groups/165245100806262/