Next Level er det oplagte hold for dig, der vil løbe i et roligt tempo og mellem 5 og 10 km. Vores andre hold løber typisk +10 km, men her er distancerne altså lidt kortere.
Distancen går ned på 5 km, hver gang vores særlige begynderhold slutter 3 gange om året.
Det kræver medlemskab af klubben for at deltage.

5-10 km i tempo 5.30 - 6.30 min/km
Mandag og onsdag (fra 1. november). Mødested i Idrætshuset
Rikke Jeberg
Rikke er leder af Begynderholdet og har været medlem af Sparta siden 2008. Hun har været træner på begynderholdet siden 2011. Hendes engagement, smittende humør og løbeglæde er til stor motivation for de spirende løbetalenter på begynderholdet. Rikke har fungeret som fartholder på flere maraton og har selv løbet flere af slagsen. Rikke træner svømning og cykling ud over løbetræningen for at kunne deltage i tri-stævner.
Jan Kjærsgaard Sørensen
Jan har været medlem af Sparta siden 2000. Han er træner på Next Level og var med til at starte træningsholdet 5:00 tirsdag og torsdag (det nuværende High Five) i 2007 og var træner for holdet indtil 2012. Jan har også været træner for Team Femenhalv, som træner i tempo 5:30 min/km tirsdag og torsdag. Han var desuden i en del år træner på maratontræningen om lørdagen.
Caspar Harms
Caspar har været medlem af Sparta siden 2017, hvor han startede på begynderholdet. Han blev træner for begynderholdet i 2019 og deltager løbende i Sparta`s træneruddannelse. Caspar deltager i forskellige løb og hjælper gerne til i Sparta, når der er brug for ekstra hænder ved større arrangementer.
Marie-Louise Bjarkov
Marie-Louise er hjælpetræner på Begynderholdet.

Ingen træningsplan