På Begynderholdet er målet at blive i stand til at løbe 5 km. Der starter et nyt Begynderhold tre gange årligt, forår, efterår og vinter. Der er opstart følgende datoer: 20. januar 2021 og 14. april 2021

Efter man har afsluttet begynderforløbet, er der mulighed for at fortsætte på Spartas øvrige hold, som varierer i tempo fra 7:30 min/km over 7 min/km til 6:30 min/km og hurtigere end det. Det er vigtigt at være opmærksom på både hastighed og distance, før man vælger hold. Et begynderforløb varer 10 uger, og der er fælles træning hver onsdag kl. 17:30. Mødestedet er Idrætshuset på Gunnar Nu Hansens Plads 7, Østerbro

Det koster normalt 220 kr. at deltage i det 10-ugers begynderforløb. Melder du dig efterfølgende ind i Sparta, undgår du at betale indmeldelsesgebyr.

Du tilmelder dig begynderholdet her (bemærk, at du kun kan tilmelde dig det førstkommende begynderforløb)

5:45 - 8:00 min/km
Onsdage i 10 ugers-perioder med opstart den 20. januar 2021 og 14. april 2021
Rikke Jeberg
Rikke er leder af Begynderholdet og har været medlem af Sparta siden 2008. Hun har været træner på begynderholdet siden 2011. Hendes engagement, smittende humør og løbeglæde er til stor motivation for de spirende løbetalenter på begynderholdet. Rikke har fungeret som fartholder på flere maraton og har selv løbet flere af slagsen. Rikke træner svømning og cykling ud over løbetræningen for at kunne deltage i tri-stævner.
Maja Christoffersen Holm
Maja er træner for Begynderholdet. Maja har været medlem af Sparta siden 2009, hvor hun også løb sit første maraton efter at have fulgt Spartas søndagstræning. Siden er det blevet til flere maratons, halvmaratons og mange kortere løb. Maja har deltaget flere gange i løbeugen på La Santa og fulgt Spartas uddannelsesprogram for trænerne. Maja lægger stor vægt på det sociale fællesskab på holdet, såvel som i klubben. Derfor er hun også medlem af Spartas Arrangementsudvalg, hvor hun er formand.
Bente Frøkjær
Bente har været medlem af SPARTA siden 1990 og har i perioden 2002-2013 været træner for Team Talenterne. Hun er træner på Begynderholdet, som hun tog initiativ til at starte i 2009, og hjælpetræner på Team Øbro, som hun var med til at starte i 2015. Hun er desuden træner på lørdagens marathontræning. Bente har gennemgået træneruddannelse i såvel DAF som Sparta regi. Bente har løbet mange maraton, et utal af halvmaraton og andre (kortere) løb.
Jan Kjærsgaard Sørensen
Jan har været medlem af Sparta siden 2000. Han var med til at starte træningsholdet 5:00 tirsdag og torsdag (det nuværende High Five) i 2007 og var træner for holdet indtil 2012. Jan har også været træner for Team Femenhalv, som træner i tempo 5:30 min/km tirsdag og torsdag. Han var desuden i en del år træner på maratontræningen om lørdagen. Jan er fra september 2016 træner på Begynderholdet, og han er tilbage som træner på lørdagens maratontræning fra november 2016.
Britt Lindblad
Caspar Harms
Caspar har været medlem af Sparta siden 2017, hvor han startede på begynderholdet. Han blev træner for begynderholdet i 2019 og deltager løbende i Sparta`s træneruddannelse. Caspar deltager i forskellige løb og hjælper gerne til i Sparta, når der er brug for ekstra hænder ved større arrangementer.
Helle Løvborg Jørgensen
Helle er træner på Begynderholdet. Helle har været aktiv i Sparta Motion siden 2011 og har løbet adskillige ½ marathons samt kortere distancer. Første hele marathon var i Berlin i 2013.
Se holdets træningsplan her
https://www.facebook.com/groups/252727241496391/