Posted

Årets generalforsamling er foreløbigt udskudt, men årsberetning og regnskab m.m. er udsendt.

 

Da vi stadig ikke kan mødes fysisk i en større forsamling, er vi som forventet nødsaget til foreløbigt at udskyde årets generalforsamling i Sparta, der ellers var planlagt til at blive afholdt onsdag den 24. februar 2021.

Spartas vedtægter indeholder ikke hjemmel til at afholde generalforsamlingen digitalt, og den foreløbige udskydelse følger DIF’s anbefalinger under disse  omstændigheder.

Jf. disse anbefalinger overholder vi også de oprindeligt fastlagte frister for udsendelse af årsberetning, regnskab m.m.

Derfor har vi udsendt alt materiale, der ifølge vedtægterne skal gøres tilgængeligt senest 1 uge før generalforsamlingen, på e-mail til alle medlemmer.

Det gælder:

  • Årsberetningen, inkl. formandsberetning, udvalgsberetninger, regnskab for 2020, budget for 2021 samt ledelsesberetning med kommentar til økonomi og regnskab.
  • Indkomne forslag: Forslag om vedtægtsændringer fremsat af bestyrelsen.

 

Ny dato for generalforsamling

Så snart der er udsigt til, at vi sikkert kan mødes i en større forsamling, fastsættes der en ny dato for generalforsamlingen.