Posted

Fra i dag den 6. maj hæves forsamlingsloftet til 75 personer udendørs og 25 indendørs. Læs her, hvad det betyder for dig som medlem af Sparta.

 

Løbehold:

Forsamlingsforbuddet udendørs hæves nu til 75, men løbetræningen fortsætter som hidtil med forskellige mødesteder for holdene. Husk stadig at holde øje med dit løbeholds facebookgruppe for evt. ændringer og praktisk information.

 

Idrætshuset:

Der sker ingen væsentlig genåbning af Idrætshuset, da stort set hele Idrætshuset lukkes af fra den 10. maj – 1. juli pga. EM i fodbold.

På de 4 kampdage er Idrætshuset helt lukket, men i de andre dage er Idrætshuset åbent i begrænset omfang, hvor toiletter kan benyttes og – afhængigt af EM – også skabene.

Dog skal man minimere sit ophold i forhallen, og forsamlingsforbuddet på 25 indendørs skal fortsat overholdes. Der kan også ske ændringer med meget kort varsel, som gør, at man ikke kan regne med at have adgang. Man skal stadig bruge mundbind indendørs.

De 4 kampdage er: 12. juni, 17. juni, 21. juni og 28. juni. På disse dage er der heller ikke adgang til Østerbro Stadion.

 

Sparta Hallen / klubhuset / vægtlokale:

Sparta Hallen, klubhuset og vægtlokalet er fortsat kun åben for atletikken, men til gengæld må ALLE atleter nu træne indendørs. Man må fortsat kun træne sammen med sin træningsgruppe og i de tildelte træningstider og zoner.

 

Coronapas og tests:

Alle atleter over 18 år, der ikke defineres som elite/professionel idræt, skal fremvise gyldigt corona-pas til deres træner ved HVER træning. Eliten er undtaget fra kravet om coronapas, men opfordres som hidtil til at blive corona-testet 1-2 gange om ugen.