Posted

Da Christian startede i Sparta som træner for Team R for knap 1 år siden var gruppen næsten gået i opløsning og de første gange var der kun 4-5 stykker til træning. Her knap et år efter har vi en yderst veletableret gruppe med en bred base af ca 40 løbere og nu med 15-20 løbere til træning hver gang. Dette skyldes ikke mindst hans evner som træner men især også hans evne til at favne gruppen som helhed samtidig med han har fokus på den enkelte løber. Sidst men ikke mindst er han yderst skarp til at spotte nye talenter/emner ude i løberlivet, som han får sluset ind i gruppen. Han kan i denne sæson blandt andet tilskrives Nanna Løvborgs store fremgang og Malene Munkholms mastersrekord på halvmarathon. Han har været medvirkende til at skabe et større sammenhæng mellem de hurtigste hold i motionsafdelingen, der eksempelvis nu skal på træningslejr samlet til Portugal i februar. Derudover er han også allerede en ildsjæl i Sparta og ses ofte hjælpe til under diverse løb og stævner i Sparta både som arrangør, indpisker og oprydder. Altid glad og hjælpsom og klar til at hjælpe med alt fra rute til personlige gode råd – både træningsmæssigt og personligt plan.