“I Sparta får du kvalitetstræning i et socialt fællesskab, der rykker dig og bringer dig tættere på dine mål – uanset om du træner for sundheden, for supertider eller for det sociale. Prøv at løbe med – det er gratis første gang.”

 

  • Vælg mellem mere end 25 forskellige løbe- og træningshold – morgen, eftermiddag, aften, weekend og hverdage

  • Mød uddannede trænere på alle hold, som er dedikeret til at hjælpe dig til fremskridt.

  • Træn alle ugens dage med dit medlemsskab

  • Træn med et fast hold eller skift fra gang til gang

  • Deltag i Spartas motionsløb gratis (vilkår gælder)

  • Få medlemsrabat i Sportmaster og Sparta Performance (se nedenfor)

 

 

Vælg det rigtige hold

Vi har mere end 25 faste løbehold og særlige træningshold til både begynderne, de øvede og talenterne. Vi har med garanti også et træningshold, der passer til dig!

Spartas mission er at hjælpe løbere på alle niveauer til at nå deres mål og skabe et fællesskab omkring det, som vi elsker – nemlig at løbe 🙂

Under Træning kan du se alle de hold, du har mulighed for at træne med.

Du har også mulighed for at starte på et særligt 10-ugers Begynderhold, som starter tre gange om året.

Prøv at løbe med

 

Inden du melder dig ind, er du velkommen til at komme og løbe med til en hverdagstræning mandag – torsdag kl. 17.30.

Her kan du få en snak med trænerne og finde ud af, hvilket hold du skal starte på. Vi mødes i Idrætshuset ved Østerbro Stadion, Gunnar Nu Hansens Plads 7 ca. 10 minutter før.

Hvis du har spørgsmål vedrørende din start i klubben, er du meget velkommen til at sende en mail til [email protected]

 

Dine medlemsfordele i Sparta

Som medlem i Sparta kan du:

  • Træne alle dage mandag – torsdag kl. 17.30 på et valgfrit hold, der passer til dit tempo

  • Deltage i alle Spartas øvrige træningstilbud (morgen, eftermiddag, aften, hverdag eller weekend)

  • Deltage gratis i alle Spartas løb (visse betingelser skal i henhold til medlemsbetingelser være opfyldt). Link til elektronisk tilmelding får du i din velkomstmail.

  • Benytte styrketræningsfaciliteter i Idrætshuset og i Sparta Hallen

  • Få 20% rabat hos Sportmaster Parken (forudsætter gratis medlemskab i Klub Sportmaster)

  • Få minimum 10% rabat hos Sparta Performance

  • Deltage i sociale arrangementer, foredrag, fester, træningsture, maratonrejser og meget mere

 

Et aktivt medlemskab i Sparta Atletik og Motion koster 600 kr. pr. kvartal + 100 kr. i indmeldelsesgebyr. Passivt medlemskab koster 60 kr. per kvartal.

Betaling af kontingent sker ved kvartalsvis forudbetaling.

Her kan du læse medlemsbetingelserne (opdateret 2020)

Der starter begynderhold tre gange årligt. Begynderholdene er for dig, der aldrig har løbet, eller som vil i gang igen efter længere tids pause.

Det koster kr. 220 at deltage i et 10-ugers begynderforløb, og hvis du efterfølgende melder dig ind i Sparta, skal du ikke betale indmeldelsesgebyr.

Du tilmelder dig begynderholdet online her (bemærk! Du kan kun tilmelde dig det førstkommende begynderhold).

Har du spørgsmål, kan du skrive til træner Rikke Jeberg på [email protected]

Læs mere om begynderholdet og find træningsplan her

Meld dig ind i Sparta her

 

Bemærk! Der er venteliste til at dyrke atletik i Sparta. Læs mere her

 

 

 

 

Her kan du læse Spartas vedtægter, vedtaget i januar 2019

Her kan du læse Spartas vedtægter om brug af klublokale og køkken