Posted

Hvornår:
30. marts 2019 heldags Europe/Copenhagen Tidszone
2019-03-30T00:00:00+01:00
2019-03-31T00:00:00+01:00
Kontakt:
Henrik Paulsen
WM Cross Country 2019 i Aarhus (Sparta har allerede reserveret 50 pladser)

VM Cross afvikles lørdag 30 marts 2019 på Moesgaard Museum i Aarhus.

For første gang nogensinde åbnes VM for andre end verdenseliten. Således vil programmet bestå af fire elementer, som alle rummer mulighed for deltagelse af løbere på alle niveauer.

Tilmeldingen åbnede den 4. april, og startfelterne vil med undtagelse af ‘The Search’ (se følgende beskrivelse) blive besat ud fra ‘først til mølle’ princippet.

Som medlemsforening i DAF får vi dog mulighed for at reservere startnumre til VM Cross til jeres medlemmer.

Hvad er VM Cross
VM Cross er løbesportens ‘blå bånd’. Traditioner og verdens bedste løbere i en cocktail uden sidestykke.

Men VM Cross 2019 er mere end det. Præcis som ved VM Halvmaraton 2014 i København vil det være muligt for alle at deltage – og denne gang med flere valgmuligheder for jeres forening og medlemmer.

Mens verdensklasse-løberne konkurrerer på 10 km distancen, får løbere på alle niveauer mulighed for følgende distancer:

The Sprint – 2 km
HVAD: Giv den fuld gas på én omgang 2 km ægte VM-rute – inkl. 250 meter op og ned af taget på Moesgaard Museum, inden der kan spurtes mod målstregen.
HVEM: The Sprint er for alle: Motions-crossløbere og løbere som bare vil helt tæt på den ægte VM-oplevelse. Børn som voksne i alle aldre er velkomne til at prøve kræfter med VM ruten og komme helt tæt på en ægte VM oplevelse.
Den ideelle distance til de af jeres medlemmer, som gerne vil løbe VM uden at kaste sig ud i de helt lange distancer.
Deltagerloft: 1.000 løbere. Læs mere her: http://presscloud.com/csp/vocast/l.csp?A=449531735893140&B=159725

The Relay – 4×2 km
HVAD: I ‘The Relay’ løber hver deltager én omgang à 2 km – med mindre du selv vælger at løbe alle fire omgange!
HVEM: Hvem fra foreningen ser I alt for sjældent? Og hvem vil I rigtig gerne have med til et overflødighedshorn af en fest? Eller måske en intern klubkonkurrence?
Deltagerloft: 1.000 hold. Læs mere her: http://presscloud.com/csp/vocast/l.csp?A=449531735893140&B=159726

The Toughest – 4/8/12 km
Det vildeste fra crossløb og trail running i stærk cocktail.
HVAD: Den klassiske cross-opskrift er lagt på hylden. Vi har proppet rette doser græs, mudder, challenge zoner, skovstier, grusveje, krat, vandpassager og det vores engelske crossentusiaster kalder for “open woodland” i en kæmpestor mixer – og har nu blendet alt det bedste fra cross og trail. Ovenikøbet midt i et brag af en VM-fest!
HVEM: ‘The Toughest’ er for alle! Der er stor sandsynlighed for både mudder og våde sko – og en unik stemning på VM-ruten.
Vælg mellem 4, 8 og 12 km:
4 km: 1 x VM Cross-rute à 2 km + 2 km trail-rute
8 km: 2 x VM rute à 2 km og 4 km trail-rute
12 km: 3 x VM rute à 2 km og 6 km trail-rute
Deltagerloft: 3.000 løbere. Læs mere her: http://presscloud.com/csp/vocast/l.csp?A=449531735893140&B=159727

The Search
The Search – Jagten på verdens sejeste løber er skudt i gang! Vinderen af VM Cross er klodens mest kompetente og alsidige løber.
I ‘The Search’ starter du sammen med eliten og har adgang til samme start og målområde som eliten. Præcis som dem kaldes du til start fra den officielle opvarmningsplads via Call-Room, og du får lov til at løbe om kap med VM-deltagere fra mere end 50 nationer. Du bliver med andre ord en ægte VM-deltager
For at deltage i ‘The Search’ gælder følgende adgangsbetingelser:
MÆND: Inden for de seneste 12 måneder skal du i et officielt 10 km løb have løbet under 33 min
KVINDER: Inden for de seneste 12 måneder skal du i et officielt 10 km løb have løbet under 37 min
Hvis du til VM er ved at blive overhalet med en omgang, diskvalificeres du og ryger ud af løbet. Læs mere om dette, når du tilmelder dig
Deltagerloft: 200 herrer og 200 kvinder. Læs mere: http://presscloud.com/csp/vocast/l.csp?A=449531735893140&B=159728

Hvordan kan I deltage?
Som forening i DAF mulighed for at reservere startnumre i de tre klasser frem til 1. juni 2018.

Eneste betingelse er, at I senest 1. maj sender os ønsket antal startnumre, I gerne vil reservere.
I vil ikke blive pålagt gebyr for reservation, og den endelige tilmelding kan I efterfølgende vente med til 1. juni 2018. Såfremt I ikke har registreret deltagere på dette tidspunkt, vil jeres reservation frafalde.