Posted

Hvornår:
22. april 2019 kl. 10:00 – 12:00 Europe/Copenhagen Tidszone
2019-04-22T10:00:00+02:00
2019-04-22T12:00:00+02:00
Hvor:
Sparta Klubhus
Gunnar Nu Hansens Plads 11
Pris:
gratis
Kontakt:
Vanessa Suhr Diaz
+45 3526 6900
Påskeløb for hele familien @ Sparta Klubhus

Sparta inviterer hele familien til sjovt påskeløb 2. påskedag. 

 

Mandag den 22. april, 2. påskedag, inviterer Sparta til et sjovt påskeløb i Fælledparken, hvor du og hele familien – ja, alle slags løbere – kan være med. Man behøver ikke være medlem af Sparta for at være med.

 

Det handler om at have det sjovt sammen med andre

 

Løbet er 5 eller 10 km og handler ikke om at komme først, men om at nyde at løbe og at gøre det sammen med andre.

Der vil både være familiestafet og æggejagt, og Spartas maskot Sprinter deler påskeæg ud til børn under 10 år.

Når vi kommer i mål, er der iskolde påskebryg til de voksne, saft og en bolle til børnene og masser af dejlige chokolade påskeæg til børnene. Vi trækker også lod om et lækkert påskeæg fra Summerbird.

 

Hvor, hvornår og hvor langt

 

Vi mødes ved Spartas klubhus til en fælles opvarmning, hvorefter vi inddeler os i forskellige tempo-grupper.

Selve ruten er en 5 km rundstrækning i Fælledparken, og man bestemmer selv, om man vil løbe 1 eller 2 runder.

Mødested: Spartas Klubhus, Gunnar Nu Hansens Plads 11, 2100 København Ø
Dato og tid: 2. påskedag, 22. april kl. 10.00 – 12.00
Distance: 5 eller 10 km i Fælledparken i tempogrupper fra 5:00 – 7:00 min/km

Tilmeld dig

Det er gratis for ALLE at være med, du skal blot tilmelde dig af hensyn til planlægningen.

Tilmeld dig påskeløbet her

Bemærk! Der er plads til maks. 200 voksne og 100 børn under 10 år.

 

Følg begivenheden på Facebook

 

Vi glæder os til at se jer!

 

Påskehilsner fra breddeudvalget