Spartas historie

Sparta blev grundlagt i 1898 og er i dag Danmarks største atletik- og løbeklub med udøvere på både elite- og motionistniveau.

Sparta har mere end 1700 medlemmer der er aktive enten i Sparta Motion eller Sparta Atletik. Derudover består Sparta af afdelingen Sparta Løb der er Danmarks største løbsarrangør og arrangør af bl.a. Telenor Copenhagen Marathon, Copenhagen Half Marathon og DHL Stafetten.

 

Træning i Sparta

Sparta Motion har medlemmer i alle aldre og tilbyder alsidig løbetræning på mange forskellige niveauer og næsten alle dage i ugen. Sparta Motion har således plads til både de meget ambitiøse løbere og til dem der blot vil træne 1-2 gange i ugen.

Kernen i Sparta Motion er hverdagstræningen, som finder sted mandag – torsdag kl. 17.30. Her kan man løbe på lige præcis det hold, der passer til ens niveau, tempo og ambitioner. De fleste træner fast med det samme hold, men man kan til enhver tid og fra gang til gang skifte til et andet langsommere eller hurtigere hold.

Udover hverdagstræningen er der også i perioder alternative træningstilbud, maratontræning og bakketræning m.m.

Sparta Motions medlemmer deltager desuden i en lang række motionsløb året rundt – både i Spartas egne løb og http://essayonlinewriter.com andre løb. Her er resultaterne naturligvis vigtige, men mindst lige så vigtigt er fællesskabet og det sociale samvær. Derfor finder man også både fester, foredrag, kurser, maratonrejser og meget mere i Sparta Motions aktivitetskalender.